Når inspirationen kører af sporet

Der er dage i atelieret, hvor inspirationen føles som en strøm – men i stedet for at lede mig frem mod et billede, skyller den mig rundt i alle retninger. Pludselig står jeg dér med et lærred fuld af halvvejs-idéer, farver der ikke vil samarbejde og streger, der ender som spredt fægtning.

Hvor blev fokus af? Hvorfor føles det mere som leg uden retning end som en proces, der fører et værk til verden?

Hvorfor sker det?

At miste fokus i skabelsen er ikke et tegn på, at man gør noget “forkert” – tværtimod. Det er ofte et tegn på, at energien er høj, og at kreativiteten har sat sig i førersædet. Når vi leger, prøver vi af, slipper kontrollen og giver plads til alt det uventede. Det er sundt. Men nogle gange ender vi i et kreativt rod, hvor der er så mange spor, at intet får lov at folde sig ud.

Kort sagt: vi drukner i vores egen frihed.

Hvad kan man gøre ved det?

Jeg har erfaret, at det ikke handler om at kvæle legen – men om at give den en ramme. Her er nogle greb, jeg selv vender tilbage til med sporadisk succes

• Sæt en intention: Før penslen rammer lærredet, vælg et ord, en følelse eller en farve, som skal være dit holdepunkt. Det giver en retning midt i det vilde.
• Arbejd i serier: I stedet for at forvente, at ét lærred skal rumme hele kaosset, del det op i flere små værker. Hvert lærred får sin egen energi.
• Begræns dit værktøj: Nogle gange er tre farver nok. Eller én pensel. Begrænsning kan være befriende, fordi det skærper blikket.
• Accepter rodet som en fase: Ikke alt behøver at ende som et færdigt værk. Nogle lærreder er legepladser – de skal netop være spor af processen, ikke produkter.
• Vend tilbage med pauser: Når man er fanget i spredt fægtning, hjælper det at træde et skridt tilbage, drikke en kop kaffe og se på lærredet med friske øjne.

At balancere mellem leg og fokus

Jeg tror, kunsten altid vil bevæge sig i spændingsfeltet mellem fri leg og målrettet skabelse. Uden legen bliver det stift og forudsigeligt. Uden fokus bliver det uforløst. Den gode proces opstår, når vi giver plads til begge dele – og accepterer, at også “afsporet” inspiration kan være en vej til noget nyt.

P.t. har jeg gang i over 10 forskellige kunstprojekter. Fordi jeg har fået så meget plads åbner det rum til mange værker på samme tid. Det er sjovt, udviklende og meget forvirrende. Når jeg indkøber farver er forvirringen total. Kom hjem forleden UDEN den vigtigste tube med hvid oliemaling. Jeg havde det som var jeg i en slikbutik og fik forvirret både ekspedient og mig selv.

Det hedder leg, det hedder frihed, og her møder man også sine begrænsninger. Med smil på læben og klar til september hvor mit spritnye arrangement og koncept KUNSTEN I CENTRUM for alvor skydes i gang. LÆS MERE HER KUNSTEN I CENTRUM | SKALBERG